FRA PIEMONTE
★★★★☆☆
Instruktørduoen Michael Dweck og Gregory Kershaw formår at finde storheden i den lille verden hos nogle gamle mænd, der har en ting til fælles: Evnen til at finde de sjældne Alba-trøfler – i samarbejde med deres elskede hunde.
Der er f.eks. den over 80-årige Carlo, der til konens fortrydelse lister afsted på natlig trøffeljagt i skoven. Hans jævnaldende kollega Aurelio synes ikke selv at have behov for en kone, når han har jo hunden Birba.
Den noget yngre Sergio er et offer for den stadig mere kyniske handel med de sjældne trøfler og det er sågar kommet så vidt, at de værste lægger gift ud i skoven, så jægernes hunde dør af det. Sergio har et trommesæt, der hjælper ham med at afreagere, men det er tydeligt at disse hunde er uerstattelige for deres ejere.
Der er også en fjerde gammel mand i filmen, der helt har valgt at lægge trøffeljagten på hylden, selvom han bor lige om ad et af de mest frugtbare trøffel-områder i den norditalienske region Piemonte. Men han bryder sig ikke om den udvikling, som branchen har gennemgået i de senere år og de omkostninger – også menneskelige, der forbundet med det.
Respekten for naturen må komme i første række, og selv de mest pågående købere med de mest generøse tilbud får et blankt nej.
Prisforskellen mellem de gamle trøffelsamlere og de priser, som betales for trøffelretter på de dyreste restauranter er svimlende høj, og filmen sætter ikke luksusrestauranterne i det bedste lys.
TRØFFELJÆGERNE FRA PIEMONTE er også et portræt af et uddøende håndværk, og hvis man tror, at man kan få disse gamle særlinge til at give deres hemmeligheder fra sig, så tager man godt og grundigt fejl.
Men vi ender med at elske dem for det, for TRØFFELJÆGERNE FRA PIEMONTE gennemstrømmes af en smittende empati og lune.
De fortræffelige naturbilleder samt den nænsomme lydside gør den til en filmisk lækkerbisken, som med garanti vil øge din appetit og sende dig på trøffeljagt – om ikke andet så i dit lokale supermarked.
