★★★★★☆
Tom Hoopers spillefilm "The Danish Girl" blev efter premieren på Venedig filmfestivalen i 2015 en sand verdenssucces med Eddie Redmayne og Alicia Vikander som ægteparret Gerda og Einar Wegener.
6 år efter kan man på Vejle Musikteater præsenterer en spitny danseforestilling af samme navn iscenesat af Tim Rushton og med dansere fra Holstebro Dansekompagni, der også er medproducent af forestillingen.
En af de mest markante forskelle mellem filmversionen og den nye danseforestilling ligger i fremstillingen af forestillingens hovedkarakter. I filmen oplever vi, at Einar Wegener for alvor kommer i berøring med sit indre jeg efter, at han har siddet model for sin kone i kvindeklæder, da en kvindelig model udebliver. I danseforestillingen oplever allerede fra start Lili Elbe, Einar Wegeners sande jeg på scenen, og det gør faktisk en væsentlig forskel.
For når Lili Elbe ifører sig mandetøj, så bliver det til en art forklædning – ikke omvendt.
Denne pointe understreges også i castingen. I filmen blev rollen som transkønnede Lili Elbe spillet af en heteroseksuel mand med "en vis kønsfluiditet" ifølge instruktøren Tom Hooper. På Vejle Musikteater har man besat rollen med en trans kvinde ved navn Bjørk-Mynte Paulse.
Castingen kan ses som en afspejling af den stadig mere skingre kønsdebat, der på få år har ændret sig radikalt. Men det afgørende må og skal være, hvem der under de givne omstændigheder er bedst til at udfylde rollerne. Derfor er det en glæde at kunne konstatere, at ligeså glimrende Eddie Redmayne var på det hvide lærred, lige så medrivende er Bjørk-Mynte Paulse på Vejle Musikteater.
Frygtløs kaster Bjørk-Mynte Paulse sig ud i dansen, mens stadig mere nærgående bankelyde, sørger for at hun ikke finder ro. Vi oplever hende i herretøj i en fællesdans, der understreger det sociale pres, hun må have gennemgået. Vi ser hende i nogle betagende scener med hustruen Gerda (nænsomt og ømt fremstillet af Elena Nielsen), hvor vi mærker deres kærligheds styrke.
Vi ser kun bagsiden af de kunstværker, som det usædvanlige ægteskab bliver forudsætningen for, men et stort lærred får alligevel stor betydning i forestillingen – blandt andet til at illustrere de voldsomme sjælelige kastevinde, som Lili Elbe havner i – ikke mindst i forbindelse diverse kønsskifteoperationer. Tim Rushton får understreget kunstmaleriets betydning i Lile Elbe liv i hendes sidste scene, der sagtens kan medføre tårer i øjnene.
THE DANISH GIRL minder os om kønnets flydende natur og opfordrer os til at favne forandringer. Bjørk-Mynte Paulses største sejr ligger ikke i, at hun som trans danser har fået en hovedrolle, men at hun overbeviser os om, at hun – og andre transkønnede – også har ret til at danse og spille hovedroller, hvis blot man som hende er dygtig nok.
(Michael Søby)
