★★★★☆☆
To timer og et kvarter er lang tid – nok også for lang tid – om en relativ ukendt popduo. Alligevel har man svært ved at komme på passager, man gerne havde undværet, for brødrene Ron og Russell Mael er interessante bekendtskaber – også rent musikalsk – og deres talrige kendte og ukendte fans fortæller om dem med sådan en enthusiasme, at det smitter.
I et halvt århundrede har brødrene været centrum i gruppen "Sparks", der har specialiseret sig i diverse former for pop-avantgarde, der aldrig rigtig har været på mode og derfor heller aldrig er gået af mode.
Flere gange har de flirter med filmbranchen, og selvom filmprojekter med Jacques Tati og Tim Burton aldrig blev realiseret, så bidrog de musikalsk til årets åbningsfilm i Cannes, Leos Carax’ "Annette", med Marion Cotillard og Adam Driver i hovedrollerne.
Ron og Russell Mael beretter om opvæksten i Californien, faderens tidlige død og da mor kørte dem til Las Vegas, så de kunne se The Beatles. Mange år senere skulle Paul McCarthy sender en lille hilsen til dem i en af sine musikvideoer, og også på den vis blev ringen sluttet. John Lennon skulle også have kommenteret deres noget aparte første optræden i TV-programmet "Top of the Pops" ved at sammeligne deres fysiske fremtoning med sangeren Marc Boland og Hitler!
Instruktøren Edgar Wright har tydeligvis researchet sin film grundigt, og Paul Trewarthas rappe klipning forhindrer os faktisk i at kede os. Den musikalske tidsrejse verificeres af kvikke øjenvidner, og vi forlader biografen både udmattet og opløftet, men også taknemmelig over endelig at have fået noget at vide om dette særegne band.
NB! Filmen vises uden danske undertekster!
(Michael Søby)
