★★★★☆☆
Selvom Ulf Pilgaard er stoppet i Cirkusrevyen, har han på ingen måde trukket sig tilbage. Faktisk skal han i det næste stykke tid rejse landet tyndt som gæst i talkshowet ALLETIDERS ULF med den unge revymand Lukas Birch som vært.
Premieren fandt sted på Bremen Teater, hvor Ulf Pilgaard tidligere har optrådt, bl.a. da det hed Privat Teatret. En veloplagt Lukas Birch bød velkommen – også til aftenens stjerne og Ulf Pilgaard modtog sit første bifald, inden han havde sagt et ord.
Lige fra start fornemmede vi en venlig tone mellem vært og gæst, hvilket jo ikke er en selvfølge i disse tider. Man havde fået den gode ide at vise nogle fotos og klip fra Ulf Pilgaards liv og karriere på bagscenen, omend der endnu ikke helt var styr på, hvilke fotos der blev vist hvornår. Det forstyrrede samtalen en smule undervejs, men også publikums opmærksomhed, fordi den unge Lukas både skulle holde lidt styr på, hvilke fotos der blev vist bag ham samtidig med, at han skulle være nærværende overfor os og Ulf, og forsøge at styre samtalen, så vi kom igennem det planlagte stof.
Ulf Pilgaard er en grundig fortæller, og gudskelov for det, for i alt for mange talkshows får de medvirkende ikke lov til at tale ud. Der blev talt en del om de unge år, men det var i al fald rart at få præciseret, hvordan Ulf Pilgaards karriere rent faktisk startede.
Senere hen kom for meget fart over feltet, og især virkede det uheldigt, at stort set alle de alvorlige roller blot blev liret af. Når det kommer mere styr på rækkefølgen i billedmaterialet, bliver der forhåbentlig også overskud til at knytte kommentarer til alt det udvalgte materiale.
Hvis man ikke kan nå at kommentere alle billeder undervejs, kunne man med fordel forsyne materialet med personnavne samt forestillings- og film-titler, så publikum ikke føler sig helt på herrens mark. Vi ser f.eks. et foto af Ulf Pilgaard og Kirsten Walther (som aldrig bliver nævnt), mens samtalen drejer sig om Jørgen Ryg. Den slags skal der strammes op på, hvis showet skal virker mere end tilfredsstillende.
Når man alligevel får en god eftermiddag, skyldes det, at Ulf Pilgaard faktisk formår at tale både begavet og vittigt om det, der nu er tid til at tale om denne eftermiddag. Da han en enkelt gang glemmer udgangspunktet for sin historie, skynder værten sig hastig videre fremfor at give ham stikord og derved vise, at han rent faktisk har hørt efter, hvad Ulf Pilgaard talte om. Men også den slags må vi formode retter sig efterhånden, så ALLETIDERS ULF for alvor lever op til titlen.
Den gode stemning mellem dem fortjener nemlig at blive bibeholdt – og netop det – at have to revymennesker fra henholdsvis første og sidste del af deres respektive karrierer, som taler sammen – låner en sund dynamik til forestillingen, som man bør holde fast i.
(Michael Søby)
