★★★★★☆
Faster Cool og Dansk Rakkerpak har sammen produceret en kær lille dukke-forestilling for de to til fem-årige om hunden Anton, der finder en sten, som ser ensom ud. Forestillingen, der netop har haft premiere på Teatret Zeppelin i den hyggelige del af vesterbro, er en vellykket dramatisering af Lotta Geffenblads fortryllende børnebog – foretaget af Camille Í Dali og Niels Grønne.
Camille í Dali har også skrevet forestillingens underfundige musik og agerer næsten ordløs dukkefører i samarbejde med Christian Adelhorst Rossil. I en original tre-delt scenografi med overraskelser, som Camille í Dali sørme også er mester for, opstår der et underfundigt poetisk univers, som appeller til børnenes sanselighed og hvor historien om Anton og hans sten aldrig overfortælles.
Hunden Anton har taget den sten, som han synes så ensom ud, med hjem, hvor han pusler den som en dukke. Hans forældre har meget travlt, men er kærlige og give plads til Anton, også når mor egentlig havde tænkt sig at spille på rockguitar, men det går jo ikke, når stenen skal sove.
Gradvist indser Anton, at det nok vil være godt for stenen med lidt ekstra selskab, og med tiden vokser antallet af sten i hjemmet i en sådan grad, at der nærmest ikke er plads til far og mor i den orange sofa. En af stenene har dog et hul, som giver fløjtelyde fra sig, når man puster igennem og pludselig kan Anton spille sammen med mor, og føler sig måske også lidt mindre alene.
Familien beslutter, at det nok er en god ide, at stenene finder et sted, hvor de bedre kan være og hvor de kan hygge sig med hinanden. Men udflugten til stranden går lidt anderledes end far og mor havde tænkt sig, for Anton er og bliver en empatisk samler.
ANTONS STEN bliver i Niels Grønnes iscenesættelse det ideele kulturtilbud for småfolk i og udenfor efterårsferien. Fortravlede kærlige forældre kan måske ligefrem mærke, at der falder en sten fra hjertet, i mødet med den lille ensomme hund med de sørgmodige øjne, som både børn og voksne kan spejle sig i.
(Michael Søby)
