★★★★★☆
To Oscar-nominerede spillefilm om den berømte og berygtede Billie Holiday er det indtil videre blevet til, senest "The United States vs. Billie Holiday" med Andra Day i hovedrollen.
Nu følger så dokumetarfilmen BILLIE, der kan siges at komme tættest på sandheden om Billie Holiday, men spørgsmålet om hvilken sandhed? Billie Holidays største fans, Linda Lipnack Kuehl, stod stadig med spørgsmålet 8 år efter, at hun optog 200 timers interviews med dem, der kendte Billie Holiday, og som stadig var i live i 1970’erne.
For ikke bare meningerne, men også erindringerne om Billie Holiday gik i mange retninger, og hvem kan så mange år efter sige med sikkerhed, hvad der var sandt og hvad der var usandt af de talrige udsagn om Lady Day? Vi må selv pejle os igennem livsvidnernes ord, og det er på een gang det fine – og det frustrerende ved dokumentarfilmen BILLIE.
Vi vil så gerne have vished, men får det kun til dels – men måske ligger sandheden netop i den kompleksitet. Man føler sig i al fald ikke overbevist om, at Billie Holiday altid selv kendte forskel på ret og uret, når man ser billederne af den misbrugte, fordrukne, stofmisbrugende og generelt selvdestruktive ex-prostituerede, som hele verden elskede som Billie Holiday.
Charles Mingus, Tony Bennett, Sylvia Syms og Count Basie er blot nogle af "vidnerne" til den film, som det blev James Erskines skæbne at lave ud fra de mange båndoptagelser, som Linda Lipnack Kuehl efterlod sig.
Efter flere dødstrusler som følge af interviewene og et endda meget nært forhold til Count Basie fandt man nemlig Linda Lipnack Kuehl død – et tilsyneladende selvmord, som hendes søster dog aldrig troede på.
Alle sandhederne om dødsfaldet og om Billie Holiday får vi aldrig. De hører fortiden til, og måske er det også en mening i det?
