★★★★★★
Årets hidtil mest grinagtige, gakkede, groteske og grænseoverskridende revy finder man i Oddherred Teater. Her præsenterer den ukuelige Bente Eskesen sin sidste Dragsholm Revy, der meget vel kan være den bedste nogensinde.
Tonen er ærlig og barsk, dette er revy uden filter – og ikke for sarte sjæle. De skåner end ikke hinanden. Susanne Breunings imponerende karriere reduceres til en medvirken i en sengekantsfilm, og hvor Breunings skønhed fremhæves som noget vedvarende, omtales Bente Eskesens fysiske fortrin som noget, der hører fortiden til.
Det er som om, at frisproget har bidraget til en løssluppen fanden-i-voldsk spillestil, som revyens to kvindelige stjerner mestrer til fuldkommenhed. Deres samspil har næppe nogensinde virket så veloplagt – med Aarhus Teaters opsætning af "Sweet Charity" i 1980 som mulig undtagelse.
Teaterchefer fra hele landet bør unde sig selv et besøg i Dragsholm Revyen denne sommer, fordi den blandt meget andet minder om, hvor dygtige karakterskuespillere Susanne Breuning og Bente Eskesen efterhånden er blevet.
Susanne Breuning fremstår både pikant og knivskarp i Søren Graversens illusionsløse "Oh Pair" og Bente Eskesen er rystende god som dement i "Luk mig ud", skrevet af Anders og Jakob Fauerby med musik af aftenens sublime enmands-orkester Niels Bugge. Sidstnævnte må aftenen igennem tage imod nogle drøje hug fra Susanne Breuning, der på vittig vis forveksler ham med "Bubber"!
Et overrumplende bizart panda-nummer og en gennemmusikalsk Grand Prix-opdatering, hvor "Boom Boom" bliver til "Zoom Zoom", er blot nogle af højdepunkterne i denne gloriøse revy med festsange til folk med vandskader og fyringssedler samt ultrakorte indslag med fokus på nogle af de irriterende ord, der har præget året. Iscenesætteren Jakob Fauerby har heldigvis også insisteret på, at de damer viser deres stadig attraktive ben frem i et kort danseafsnit.
En sjovere og flottere exit for Dragsholm Revyen kan man slet ikke forestille sig, og tilbage er der kun at sige et stort og hjerteligt TAK for alle de mange gode grin og de talrige skæve vinkler på den skøre verden, vi lever i.
(Michael Søby)
