★★★★★★
Svenske Roy Anderssons seneste spillefilm OM DET UENDELIGE er hans korteste, men den er også hans fineste. Med sine filosofiske betragtninger om livet på jorden fremstår den som en formfuldendt afslutninen på et ganske enestående livsværk.
Roy Andersson fik sit spillefilmsgennembrud for et halvt århundrede siden med "En kærlighedshistorie". Hans efterfølgende film "Giliap" floppede så fælt, at Roy Andersson i de næste 25 år var henvist til at lave kort- og dokumentarfilm. Med starten på et nyt årtusinde fik Roy Andersson et overraskende comeback på Cannes filmfestivalen med "Sange fra 2. sal" efterfulgt at andre internationale prisvindere som "Du levende" og "En due sad på en gren og funderede over tilværelsen".
OM DET UENDELIGE kan ses som kulminationen på hans særlige drømmende og eftertænksomme filmkunst. I sublime tableauer – både med hensyn til konstruktion og farvevalg – indfanger han livets små og store øjeblikke, og prøver at forstå meningen med dem. Hverdagssituationer blandet med historiske nedslag og bizarre hændelser, der tilsammen indfanger tilværelsens mangfoldighed og uudgrundelighed.
‘Religiøse tematikker betones særligt denne gang. Fortælleren – Gud? – er en kvinde, og den eneste gennemgående person i filmen er en præst, der – efter at have mistet sin tro – har mareridt om sin egen korsfæstelse. Filmens stærkeste billeder viser en del af menigheden knælende i kirken for at blive fordret med Kristi legme og Kristi blod. Imens ser vi præsten i et tilstødende lokale bælde af den vin, der skal symbolisere Kristi blod.
OM DET UENDELIGE emmer af uafklaret livsvisdom og rummer også en til tider grotesk humor i sin fremstilling af menneskers dårskaber til alle tider. OM DET UENDELIGE kan betragtes som et krævende værk, der næppe falder i alles smag, men den er ikke desto mindre mesterlig og uforglemmelig.
(Michael Søby)
