★★★★☆☆
Det er snart et kvart århundrede siden, at den franske instruktør Robert Guédiguian fik sit internationale gennembrud med "Marius og Jeannette". Nu genforener han sine to stjerner, hustruen Ariane Ascaride (der i sin tid vandt en César for portrættet af Jeannette) og Gérard Meylan, der med enkle midler yder sin fineste indsats som løsladt mand, der efter 20 år i spjældet vender tilbage til sin familie Marseille.
Byens tristesse er den samme og alligevel er alt forandret. Hustruen Sylvie har fået en ny mand, den godmodige Richard, med hvem hun har fået endnu en datter, og et barnebarn, den spæde Gloria synes at være familiens eneste lyspunkt.
Sylvie kan ikke arbejde som rengøringsassistent på grund af en håbløs strejke mod en stadig mere kynisk ledelse. Richard er blevet suspenderet for at tale i telefon, mens han kørte bybussen. Og de to selvoptagede døtre kan ikke udstå hinanden, men går dog i seng med den samme mand.
Den er dog den hanrej Nicolas (rørende spillet af det tidligere ungdomsidol Robinson Stévenin), vi har mest undt af, selvom vi ligesom familiens ældste bekymrer os mest om GLORIA MUNDIs fremtid.
Ariane Ascaride vandt prisen for bedste skuespillerinde på Venedig Film Festivalen for sin lavmælte den hårdt prøvede bedstemor, der forsøger at løse konflikterne i takt med at de opstår. Også Jean-Pierre Darroussin – en anden af instruktørens faste skuespillere – yder en diskret og smuk præstation som den milde Richard, der uden tøven lukker Sylvies exmand ind i familien igen.
Robert Guédiguians film fremstår som en relevant skildring af de barske livsvilkår for samfundets udsatte. Hver dag er en balancegang for at overleve, og man indser, at det blot er et spørgsmål om tid, før familien bryder sammen.
Robert Guédiguians eminente ensemble leverer en sand opvisning i fornemt afstemt filmskuespil, så familiehistorien kommer os ved. Vi synes vi kender disse mennesker, og først bagefter forstår vi, at der også findes lignende skæbner i vort land.
