★★★☆☆☆
Der er efterhånden langt mellem snapsene i Robert de Niros karriere, når ikke Martin Scorsese er der til at sikre et vis kunstneriske niveau. Tim Hills I KRIG MED MORFAR fortjener egentlig ikke at blive kaldt en dårlig film, men synes heller ikke helt så god som rollelisten indikerer.
Robert de Niro hygger sig tilsyneladende med at spille en gnaven bedstefar, der efter et uheld rykker ind hos sin datter, hvilket betyder, at hans barnebarn modstræbende må flytte på loftet. Deres kærlige relation kommer i den grad på prøve, og deres indbyrdes krig får efterhånden også konsekvenser for omgivelserne.
Oakes Fegley, der ydede en lovende præstation i Todd Haynes’ magiske "Wonderstruck" overfor Julianne Moore, gør også en god figur som drengen Peter.
Instruktøren Tim Hill forsøger med svingende held at balance forholdet mellem krig og kærlighed generationerne imellem, men det er især, da De Niro får besøg af andre filmveteraner, at filmen løfter sig.
Især Christopher Walken morer, hvad enten han agerer bisse eller julemand.
Den tidligere Bond-babe Jane Seymour fungerer mest som blinkfang, men det formår hun til gengæld stadig, selvom det er næsten et halvt århundrede siden, at hun fik Roger Moores 007 og en hel verden til at spære øjnene op i "Live and Let Die".
I KRIG MED MORFAR er på ingen måder nogen stor film, men ganske hyggelig, hvis man er i rette humør.
