★★★★★★
Den Kongelige Ballet største tilløbsstykke efter den hidtil værste corona-bølge er SYLFIDEN, og det forstår man godt. Alle de der gik forgæves til billetlugerne kan heldigvis streame den via Det Kongelige Teaters hjemmeside, og man må håbe at så mange som muligt fra premiere-holdet får mulighed for at vende tilbage i det nye år.
Kizzi Matiakis, der blev forestillingens dramatiske centrum som den iltre heks Madge, skal vi dog ikke forvente at se igen, da hun takkede af som solodanser efter en fornem karriere med højdepunkter "Spar Dame" og "Blixen".
Jón Axel Fransson bekræftede, at han er Den Kongelige Ballets bedste danser rent teknisk i øjeblikket. Og når han giver sig helt hen til romantikken, som normalt er Andreas Kaas’ force, så bliver hans kærlighed til SYLFIDEN for alvor bevægende.
Ida Praetorius danser naturligvis yndigt som SYLFIDEN, men hendes sminkning får hende fra start til at virke bleg og syg, og det synes ikke hensigtsmæssigt. Det forhindrer om dog ikke i at nyde hendes mageløst graciøse bevægelser, der må kunne forføre alle.
Bournonvilles Sylfide-univers er holdt i sval pink, og farvenuancerne i alle scenebillederne forekommer smukt afstemt til hinanden – også kostume-mæssigt.
Nikolaj Hübbes iscenesættelse hører blandt hans bedste, men han er også forkælet med det ypperste ensemble. Således bliver vi forkælet med både Benjamin Buza og Tobias Praetorius i de mindre partier, en ren luksus, der ikke gør fornøjelsen mindre.
Så lad os håbe, at denne version af SYLFIDEN vender tilbage på Gamle Scene snarest – til gavn og glæde både for Det Kongelige Teater og dets trofaste publikum.
(Michael Søby)
