+
REVOLUTION I KOMMUNEN
★★★★★☆
Dramatikeren Henrik Szklany fortjener at blive husket for andet end floppet "Kongens fald" på Det Kongelige Teater. Hans samtidsdramatik i lokalt tilsnit har ofte politisk bid, og det gælder både ALLE MULIGE TING TIL SALG og i særdeleshed REVOLUTION I KOMMUNEN, der spiller sammen og hver for sig på Aalborg Teater.
Her møder vi kraftcentret Anita, der sammen med og på trods af en gruppe farverige personligheder i hendes nærhed melder sig ud af den kommunale verdensorden. Regningerne hober sig op, men hun og sønnen prøver at undgå tvangsauktion ved at sælge ud af sit indbo. Det bliver dog mest til bytteri, for hun ejer kun skrammel, men skæbnens veje er også i denne sammenhæng uransagelige.
Henrik Szklany har saft i sproget, og en grotesk humor gennemstrømmer beretningen om Anita og co., så vi trods uhyrlighederne hepper på hende. I Laura Rasmussens sublime scenografi får vi i sandhed en fornemmelse af, at jorden er ved at skride under Anita og Martin Nyborg sørger for at samtlige roller spilles optimalt.
Marie Knudsen Fogh er et under som Anita. En Reumert-nominering ville ikke være for lidt til den fabelagtige kunstnerinde for denne tour-de-force, der formår at være både hudløs ærlig og grænseløs loyal overfor Anita.
Lars Topp Thomsen, der med sin indsats i "Klumpfisken" for alvor bidrog til at bringe Nordjylland på det kulturelle landkort, bekræfter endnu engang, hvor han anses som en af landets allerbedste ensemblespillere. Som den erotisk og åndeligt understimulerede nabo tegner han er såre realitisk portræt af en kompleks nordjyde blottet for fine fornemmelser.
Jacob Moth-Poulsen har næppe nogensinde været bedre end som Anitas ikke alt for opvakte søn med de tilsyneladende håbløse fremtidsudsigter. Efter pausen får vi en mere følsom side af sønnens personlighed at se, og også den side formår Jacob Moth-Poulsen at finde udtryk for.
Karla Rosendahl Rasmussen er formidable som outsideren, der pludselig lukkes ind i familien, men som også viser sig at have sin helt egen dagsorden, som ikke alle umiddelbart bifalder.
Camilla Gjelstrup har stykkets mest utaknemmelige rolle som Anitas mindst ligeså rædsomme søster, men forsvarer den tappert. Og så kan hun synge!
Det er ikke nemt først at komme med i to’eren, men Bolette Nørregaard Bang klarer det flot. Som kommunal spion på sammenbrudets rand spiller hun sin store scene med både styrke og værdighed.
Desværre begynder REVOLUTION I KOMMUNEN at gå i tomgang efter en fatal fondue-fest, men genfinder dog formatet til allersidst.
Vi vil sent glemme Anita og hendes nærmeste. De er meget påtrængende stikprøver fra et del-samfund, der stadig behandles sjofelt, blot fordi det er på overførselsindkomst.
(Michael Søby)