★★★★★☆
Himmerlands Teater ligger ved kajen på en af de bedste adresser i Hobro med en udsigt, der kunne gøre selv Skuespilhusets gæster misundelige. Teatret har i 17 år haft et imponerende alsidigt repertoire, hvad de mange fine plakater i den imødekommende teatercafé vidner om.
Den årlige julefarce er stadig en af grundstenene. I år med udgangspunkt i "Baskerville" af Ken Ludwig, der gav os "Skaf mig en tenor" – et af genrens hovedværker.
Handlingen i "Baskerville" henter naturligvis inspiration fra Sherlock Holmes-mysteriet om "Baskervilles hund" og i Susanne Sangills energiske og alligevel detaljerige iscenesættelse er det blevet en af teaterårets vittigste forestillinger.
En håndfuld uhyre veloplagte skuespillere forgylder et utal af roller, og mange de hastige omklædningerne bliver et farceelement i sig selv.
Casper Juel Berg er eminent som Sherlock Holmes – intelligent, stirrende, arrogant, selvfed og med nogle aparte udbrud, der sagtens kan linkes til Sherlocks morfinmisbrug. Ronny Sterlø tegner et stilsikkert portræt af hans trofaste væbner Dr. Watson, der godmodigt finder sig i Sherlocks hånlige fnys.
Kirstine Hedrup skaber forrygende variation i forestillingens mange kvindeskikkelser og kan sågar illudere dreng, når det er påkrævet. Sune C. Abel skaber nogle vidunderlige kontraster mellem overklassens repræsentanter og den såre jævne politikommisær Lestrade. Erik Viinberg udviser en forbløffende forvandlingsevne i selv den mindste lille rolle, omend det kvindelige kostume ville have klædt andre bedre.
Gitte Baastrups enkle men uhyre effektive scenografi giver plads til både omfattende rundvisninger i store bygninger og vandringer i den uhyre friske luft på heden. Her viser det sig, at en hånd i lommen er fuldt ud tilstrækkeligt til at illudere blæsevejr og gøre enhver form for vindmaskine overflødig.
BASKERVILLE er blevet kostelig komik og endnu et bevis på, at stor morskab også kan findes på små teatre.
(Michael Søby)
