NO ESCAPE

★☆☆☆☆☆

Slamgyseren “Follow Me” har skiftet navn til NO ESCAPE, formodentlig i et forsøg på at slå plat på Escape Room-filmene, der i et flygtigt øjeblik opnåede et åndløst teenagepublikums interesse. Det burde dog snarere være filmens manuskriptforfatter og instruktør, som tog navneforandring, for sjældent har man set et mere afstumpet bud på filmunderholdning i de danske biografer.

En selvoptaget gut ved navn Cole er ganske ufortjent blevet stjerne på de sociale medier. Hans venner og kollega arrangerer selvfølgelig en tur til Moskva for ham, hvor de skal spæres inde i et af de såkalde “Escape Room”, og forsøge at flygte derfra. Alt går naturligvis ikke efter planen – eller gør det? Russiske mænd viser sig også i denne film at være nogle fæle fyre, der torturerer Cole og co.

Will Wernick svælger i diverse varianter af vold, og plottet er så utroværdigt, at man ikke ved, om man skal grine eller græde. Det klogeste vil klart være at ignore filmen, så det opfordrer cphculture.dk hermed til.