★★★★★☆
Når Teater Republique for alvor samler deres ressourcer, så er der få teatre, der kan følge trop. Det sker i disse år mindst een gang i sæsonen, og denne gang er udgangspunkt Johann Wolfgang von Goethes udødelige mesterværk FAUST bearbejdet af den begavede norske dramatiker Jon Fosse og iscenesætter Staffan Valdemar Holm.
Sidstnævnte har også denne gang allieret sig med scenografen og kostumedesigneren Bente Lykke Møller og det er der atter kommet en grafisk betagende og intellektuelt udfordrende teateroplevelse ud af.
Med Olaf Johannesen som videnskabsmanden FAUST og Søren Sætter-Lassen som den djævel, der fordærver hans sjæl, kunne forestillingens to stjerneroller ikke være i bedre hænder.
Olaf Johannesens moralske forfald bliver hele menneskehedens – en både fysisk og psykisk kraftpræstation.
Søren Sætter-Lassen skaber en fabelagtig djævel, der både kan virke ækelt indsmigrende og grumt forførende, men som også er dødsensfarlig og kan slå til, når vi og FAUST mindst venter det.
Joen Højerslev og Anne Sofie Wanstrup er hver på deres måde ganske fortræffelige i diverse sideroller, og Siw Ulrikke Maibom et decideret fund som den 14-årige Gretchen.
I en tid hvor Roman Polanski, Woody Allen og Jeppe Kofod bliver stillet til ansvar for fortidens syndere med fornyet kraft, får historien om den aldrende FAUSTs betagelse af en 14-årig pige pludselig fornyet relevans, og Staffan Valdemar Holm viger ikke udenom i sin dristige iscenesættelse.
FAUST bliver på Teater Republique til stort og ambitiøst teater med internationalt vingefang.
Er forestillingen næsten for stiliseret og for koreograferet til, at vi græder ægte tårer undervejs? Måske. Som i H. C. Andersens eventyr om “Snedronningen” nager tvivlen som issplinten i den lille Kajs øje efter forestillingen. Og dog føler man sig overbevist om, at man har set en genialt tænkt og suverænt udført opsætning af en tidløs teatertekst.
(Michael Søby)
