★★★☆☆☆
Annie Silversteins amerikanske independent-film BULL bør ikke forveksles med den Oscar-nominerede belgisk/hollandske "Bullhead" om en lettere psykopatisk fitness-fyr.
BULL tager os derimod med til en helt anden verden, hvor både store mænd og små piger drømmer om at kunne holde sig fast på en levende tyr ved et rodeo.
Miljøbeskrivelsen virker ægte og især skildringen af tre generationer af kvinder gør indtryk. Den ældste tager sig af børnebørnene, mens hendes datter sidder i fængsel på ubestemt tid, da det stadig kniber med at styre temperamentet.
Kris, den ældste af børnebørnene, har så småt tendenser til også at blive en ballademager. Men Kris drages af den afmålte afroamerikanske rodeorytter Abe, som trods indre dæmoner er et tiltalende alternativ til den hvide trash, som moderen primært omgav sig med.
Amber Havard har ikke mange udtryk som Kris, men vi bliver alligevel berørt af hendes skæbne. Rob Morgans Abe forbliver også mut det meste af filmen, men formår dog også sat fange vores opmærksomhed.
BULL fremstår desværre som tristesse for tristessens skyld, og lidt humor ville have gjort underværker undervejs. Der er virkelig ikke meget at grine af for disse kvinder, og man har svært ved at se, hvor blot håbet skal komme fra.
