★★★★☆☆
Fortæppet drillede denne eftermiddag og en enkelt sanger var efter eget udsagn ikke ved fuld stemme, men ellers synes alt ved det gamle i opsætningen af LA TRAVIATA i Operaen. Det Kongelige Operakor har stadig international klasse, og Giuseppe Verdis udødelige toner kan slet ikke undgå at fornøje sjælen.
Gisela Stille var ved prægtig røst, så man næsten glemte hendes relativt kølige fremstilling af den kvindelige hovedrolle. Hun fik kapabel støtte af David Kempster og Francesco Castoro som far og søn, og i mindre roller glædede man sig over Hanne Fischer som Annina og Simon Duus som Baronen.
Denne opsætning er af David Radok "ved" Natascha Mertherell, hvilket betyder, at Natascha Mertherell har stået for denne indstudering ud fra David Raddoks iscenesættelse. Under alle omstædigheder fremstår resultatet pænt og nydeligt, og så vil mange sikkert være tilfredse.
Blandt dens største kvalitet hører en betagende lyssætning, prægtige kostumer samt en glamourøs og relativ moderne scenografi. Endvidere formår dirigenten Richard Farnes at tilføre forestillingen en musikalsk friskhed sammen med det velspillende orkester.
LA TRAVIATA skal nok gøre lykke hos mange, men ikke hos alle. Vil man opleve ægte lidenskab i dette udødelige kærlighedsdrama, er man bedre tjent med balletversionen af Alexandre Dumas "Kameliadamen" på Gamle Scene.
(Michael Søby)
