★★★★★★
Riddersalen, som netop har fået sin glorværdige historie dokumenteret i Birthe Johansens bog "Teatret Riddersalens århundrede", danner i disse dage en perfekt ramme for et bemærkelsesværdigt gæstespil. Det drejer sig om sidste års modtager af Reumert-juryens særpris, TÆNK HVIS MAN HAVDE EN REJSEGRAMMOFON, en co-produktion mellem Teatret Møllen, Teater2Tusind, Carte Blanche og Teatret Gruppe 38.
Chefen for sidstnævnte Bodil Alling, der i 2018 blev en velfortjent modtager af Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, har bearbejdet Karen Blixens "Babettes gæstebud" til underfundig beretning på tre kvarter, og med et helt nyt perspektiv på den historie, vi troede vi kendte til bevidstløshed. Via pigen Viola tryllebindes både børn og voksne på en måde, så man føler sig overbevist om, at Karen Blixen vil have elsket det.
Vor måske mest poetiske iscenesætter Hans Rønne lader selve historiefortællingen være centrum i sin minimalistiske tilgang til stoffet, og selvom de tre medvirkende – Connie Tronbjerg, Peter Seligmann og Bodil Alling – aldrig rejser sig fra det aflange bord, de sidder ved, så suges vi på forunderlig vis ind i deres beretning, så deres historie bliver vores.
Søren Søndbergs klædeligt diskrete musik understøtter indtrykket af en forestilling, der vil eftertænksomheden og TÆNK HVIS MAN HAVDE EN REJSEGRAMMOFON fremstår som et lille underfundigt mirakel, som ingen bør snyde sig selv for.
(Michael Søby)
