★★★★★☆
Malmø Operas kunsteriske leder Michael Bojesen har virkelig ladet sin velkendte kvalitetssans smittet af på Malmø Operas repertoire. Sidst gjaldt det Disney-musicalen "Skönheten och Odjuret" i en overraskende elegant udgave inspireret af Jean Cocteaus filmudgave af samme historie. Nu får vi så en pragtudgave af TOSCA, Giacomo Puccinis elskede men vanskelige opera, der kræver det store format for at lykkes.
Det får den i Erlend Birkelends storslåede atmosfærerige scenografi, der på trods af et vis genbrug af massivt murværk fra scene til scene virker ny, hvadenten vi opholder os i en kirke, i paladset Farnese eller på taget af slottet Sant’ Angelo. Smukt farveafstemt med Maria Gebers svale kostumer og TOSCAs flammende røde kjole som virkningsfuld kontrast. Også lyssætningen bidrager til det maleriske udtryk, der passer sublimt til netop dette værk.
Skal man hente solister udefra skal de naturligvis være af en kvalitet, der kan inspirere og løfte de øvrige medvirkende. Det kan de her. Armenske Lianna Haroutounian både synger og spiller partiet, så vi tror på hende og den lettere vanvittige historie. Her er en glød og en nødvendighed, som fanger og fænger fra første færd og til sidste strofe.
I rollen som Mario er Dimitris Paksoglou hende en værdig partner og de klæder tilmed hinanden – også rent vokalt. Vladislav Sulimskys Scarpia og Anton Erikssons Angelotti bidrager ligeledes til at gøre dette til en helstøbt oplevelse. Eneste mislyde denne aften kom fra et stakkels barn med et halsonde, der burde afstedkommet en sygemelding. Men i en forestilling på knap to timer og tre kvarter bliver det heldigvis en tilgivelig bagatel.
Sofia Jupither formår i sin iscenesættelse at få det store drama til at leve og selvom tilgangen til stoffet kan synes forholdsvis traditionel, så bliver det i denne opsætning faktisk en kvalitet, at hun blot tør stole på stoffet og de kunstnere, der er sat til at forvalte det. Både kor og orkester støtter uden at overskygge, og det er så vigtigt i en opera som TOSCA.
Kærlighedens smerte synes at gennemstrømme hver en tone i Malmø Opera, og på trods af den tragiske historie føler vi os opløftet og begejstret over denne TOSCA. Fordi hun vover at tro på den store lidenskab – koste hvad det vil.
(Michael Søby)
