★★★★★☆
Michael Bojesens gode smag har allerede sat sig på repertoiret i Malmø Opera, og teatrets seneste musicalopsætning, SKÖNHETEN OCH ODJURET, må regnes blandt de mest overdådige vi endnu har set i norden.
I Linus Fellboms dynamiske iscenesættelse med Dan Potras raffinerede scenografi og kostumer bliver den berømte Disney klassiker er storslået eventyr, der i mindst ligeså høj grad vil appelere til voksne.
Det myldrer med skægge detaljer bl.a. et bizart køretøj og en rullende tønde, men Alan Menkens med rette Oscar-belønnede musik kommer sandelig også til sin ret, for i Malmø har man både solister, kor og orkester til at løfte opgaven. Eneste minus er den engelske oversættelse af de svenske sangtekster, der ikke lever op til Howard Ashman & Tim Rices originale poesi.
Sofie Gunnarsson har en tiltalende naturlighed og en køn stemme som Skønheden, men det er primært Fred Johanson, der imponerer som det sårbare Udyr med den magtfulde stemme. John Martin Bengtsson fremstår som en prægtig Gaston, Skønhedens selvfede bejler, og man glæder sig desuden over Lotte Ohlander som en virtuos Madame de la Grande Bouche og den spilleglade Odd Haggård som lille Chip.
Titelsangen til SKÖNHETEN OCH ODJURET rangerer blandt de allerfineste Disney-sange og når alle de medvirkende samt orkester giver den endnu en gang under fremkaldelserne bliver den stående ovation naturligvis uundgåelig.
(Michael Søby)