MIT USTYRLIGE HJERTE

★★★☆☆☆

Den hjertevarme franske komedie “De urørlige” handlede om en handikappet og dennes uortodokse hjælper. Filmens verdenssucces afstedkom en række efterligninger og Marc Rothemunds MIT USTYRLIGE HJERTE synes også at have lignende ambitioner.

Efter at have smadret sin fars garage og parkeret bilen i svømmepølen har den komplet uansvarlige Lenny fået lukket sine kreditkort samt modtaget påbud om at ændre sin opførsel. Faderen, der er læge, kræver simpelthen, at sønnen tager sit lidt af en af hans patienter, den 15-årige David, der lider af en kompleks hjertesygdom og ikke har langt igen.

Gavflaben Elyas M’Barek er godt placeret som Lenny, men man har altså svært ved at acceptere ham som en god indflydelse på en ung dødmærket dreng, hvor ihærdigt filmen end prøver at overbevise os om det. Han lærer drengen hvordan man stjæler en bil, håner ham fordi han har en dukke og glemme hans iltbeholder i et indkøbscenter!

Den overkække Philip Noah Schwarz irriterer som David undervejs, men ligesom med karakteren Lenny tilgiver vi efterhånden. Mest ægte er dog Nadine Wrietz som Davids overbelastede mor.

Den noget usandsynlige handling viser sig at være baseret på en sand historie af Lars Amend og Daniel Meyer, der selv lider af en hjertesygdom. Men det gør nu ikke historien mere troværdig på film.