★★★★☆☆
Emma Thompson er en af disse intelligente, vittige og frygtløse skuespillerinder, der i lighed med Dame Maggie Smith og Meryl Streep alene er billetprisen værd. Ikke kun fordi hun altid er værd at se på og lytte til, men også fordi hendes arbejdsmateriale altid har en vis kvalitet.
Det gælder også Nisha Ganatras LATE NIGHT, der rent filmisk ikke fremstår som nogen landvinding, men som rummer en begavet dialog med relevante pointer om sexisme i TV-industrien.
Filmens manuskript kan Mindy Kaling tage æren for.
Hun har tilmed været så kvik at tildele sig selv filmens anden hovedrolle som pigen Molly, der på grund af sit køn pludselig får sit livs chance som vitsforfatter til et "aftenshow" med stjernekomikeren Katherine Newbury (Emma Thompson).
Som skuespiller er Mindy Kaling dog ikke på Thompsons niveau, selvom hun får tegnet et portræt af en ganske nuttet stædig pige, der overrasker alle ved at levere varen og gøre sig uundværlig.
Men det er Emma Thompson, der har den vanskelige rolle som den etablerede TV-vært, der får til opgave at genopfinde sig selv på grund af lave seertal, hvis hun ikke vil fyres af sin meget ligefremme chef. Hun skal både være troværdig som komiker og som centrum for en langvarig tv-succes – men Emma Thompson formår naturligvis begge dele og meget mere.
Hendes chef spilles uhyre præcist af Amy Ryan, der huskes for sin Oscar-nominerede præstation i "Gone Baby Gone", og veteranen John Lithgow (Oscar-kandidat for både "Verden ifølge Garp" og "Tid til kærtegn") gør også indtryk som TV-værtens sygdomsplagede ægtemand.
Emma Thompsons portræt af Katheirine Newbury giver os troen på, at en kvinde også kan opleve en langvarig succes som vært for et aften-talkshow, et privilegium, der oftest – hvis ikke altid? – synes forbeholdt mænd. Lidt ligesom da Sidse Babett Knudsen spillede statsminister, og fik os til at drømme om en begavet kvindelige statsminister. Ak ja.
