★★★☆☆☆
Årets hidtil mest brutale film må være A PRAYER BEFORE DAWN. Filmens ultrarealistiske skildring af et ophold i et asiatisk fængsel retfærdiggør ikke en status som månedens film i Cinemateket, og alt for ofte fortaber instruktøren Jean-Stéphane Sauvaire sig i volden.
Vi er totalt udmattede ved filmens slutning og den eneste kunstneriske kvalitet ved A PRAYER BEFORE DAWN er faktisk Joe Coles magnetiske hovedrollespil. Her er et fysisk nærvær og en råstyrke, som leder tankerne hen på den Oscar-nominerede belgiske film "Bullhead", der gav Matthias Schoenaerts et velfortjent internationalt gennembrud. Det fortjener Joe Cole også at få.
A PRAYER BEFORE DAWN er et rystende portræt af livet i et fængsel, men bliver al for effektjagende til at kunne bruges i undervisningssammenhænge.
Trist, for historien om den unge narkoman, der på grund af besiddelse af hårde stoffer havner i et helvede, kunne have haft en vis opbyggelig virkning i en anden form.
Kun skildringen af en intim relation til en ladyboy rummer en vis ømhed og virker som et fatamorgana i en uendelig ørken.
