★★★★☆☆
7 afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Århus står sammen på Stiklingen, Aarhus Teaters intimscene.
Titlen KATASTROFEN SKER I PAUSEN dækker over to een-aktere forfattet af to studerende ved Dramatisk Skrivekunst på Den Danske Scenekunstskole: Nanna Plechingen Tychsens har skrevet den sjove og umiddelbart underholdende "Mordene på Gulveig", der leder op til en form for"katastrofe" eller undergang, og efter pausen får vi Anna Skov Jensen mere mytiske og filosofiske "Den røde ørken" (inspireret af Michelangelo Antonionis filmiske mesterværk af samme navn?) om livet efter katastrofen.
Karin Gilles’ Kina-inspirerede scenografi giver fine udfoldelsesmuligheder for de medvirkende og iscenesætter Mia Lipschitz sørger for, at alle får nogenlunde lige meget plads til at vise deres værd. Har man en lille ordløs rolle i 1. akt, får man en monolog i den 2. akt.
Roberta Hilarius Reichardt har – dog uden brug af mellemnavn – allerede gjort sig positivt bemærket i markante roller på TV og film og Frederik Mansø er engageret til en hovedrolle på Aarhus Teater i næste sæson.
Men også Magnus Haugaard, Marta Holm, Josephine Reumert Grau, Mathias Bøgelund og Christoffer Hvidberg Rønje har sandelig noget at byde på, og der bør ikke være tvivl om, at alle fra denne årgang har bestået.
(Michael Søby)