– forår 2019
★★★☆☆☆
Man blev i den grad betænkelig, da den royale Balletmester for nyligt startede sin præsentation af den nye sæson med at nævne diverse repremierer. Det blev da også snart tydeligt, at den kommende sæson byder på uhyre få nye opsætninger af vægtige helaftensværker – i modsætning til Operaens og Skuespillets repertoire.
Det er tydeligvis både nemmere og billigere at spise os af med kalorielette brokkasser som Ballet og Bobler samt Hübberiet, der ofte blot fremstår som et kludetæppe af kulturindslag fremfor een stor visionær kunstnerisk satsning.
Skuespilchef Morten Kirkskov lagde i den seneste udgave af BALLET OG BOBLER ud med at læse op af sin egen filmatisererede roman "Kapgang" og det gjorde han for så vidt glimrende. Men hvorfor var det lige, man synes, at det var en god ide at indlede BALLET OG BOBLER med en lattervækkende historie om spirrende seksualitet i det jyske? Hvad var koblingen til Alison Smiths flotte klaversolo (Chopins ”Fantasie-Impromtu, cis mol”), der fulgte efter?
Først til sidst fik vi ballet i form af Jiri Kylians "Salmesymfoni” i pompøs indpakning. Genbrug fra en tidligere forestilling, men stadig af en vis virkning med et velfungerende ensemble.
Alligevel sidder man tilbage med et stort spørgsmålstegn bagefter, for forringer man ikke de enkelte indslags betydning ved så skødesløst at smede dem sammen på denne måde? Selv efter et glas champagne synes aftenens program så tilfældigt sammensat, at det næsten virker som en hån – både mod kunsten og publikum.
(Michael Søby)
