★★★☆☆☆
Teater Grob kalder selv forestillingen for "en collage af scener hos verdens lykkeligste folk", og den beskrivelse passer sådan set meget godt.
Men på trods af en rammehistorie, hvor de fire medvirkende skuespillere kravler ind og af scenen, som var de aber, kniber det for den ellers udmærkede iscenesætter Per Scheel-Krüger at få skabt en helhed.
Teksterne har generelt en forfriskende moderne tone, og er skrevet af Kari Vidø, Henrik Szklany, Jesper Pedersen og Per Scheel-Krüger. Men de stritter simpelthen i for mange retninger. Nogle af teksterne fremstår for karrikerede, andre for overfladiske og enkelte for forudsigelige.
Scheel-Krúger har dog som altid godt styr på sine skuespillere, der alle gir den gas.
Lars Bom kan både spiller karl-smart og guru, men gør næsten størst indtryk som manden, der synes at forvandle sig til en muldvarp. Camilla Lau er diskret rørende som pigen, der er blevet ramt af en lastbil og ser frem til at kunne smide krykkerne, vel vidende at hun kommer til at savne den omsorg, hun har fået på hospitalet.
Morten Kjær morer som mindfulness discipel, der mest har hovedet fyldt med overvejelser omkring en hårtransplantation. Endelig er der den altid seværdige Lise Lauenbjerg, der især bevæger som drengen, der engang var en pige, som hans mor elskede. Hun yder også en beundringsværdig indsats i et sært indslag om bådflygtninge, men svigtes her af teksten, der ikke har tyngde nok – emnet taget i betragtning.
FRIHED.SEX.LÆNGSEL fremstår som et sympatisk men lidt anstrent forsøg på en skabe en moderne samtidsrevy, og ikke alle indslag synes at referere lige godt til de tre ord i titlen.
(Michael Søby)
