★★★★☆☆
Pippi Olivia Nørgaard Skov var ifølge sin bror en tudemarie, men nu har hun god grund til at græde. Hendes bror Mads Holger har nemlig begået selvmord. Portrætfilmen MADS HOLGER – TIL FARVEL bliver derfor for hende en form for terapi. Men også et portræt af Mads Holgers by, København.
Et gennemgående træk ved Mads Holger synes at have været forstillelse, men det ejendommelig er, at den tilsyneladende var ledsaget af et forbløffende klarsyn. Mads Holger virkede helt bevidst omkring sine fiaskoer, og formodentlig slog hans evindelige yoyo-tilværelse han til sidst ihjel.
Mads Holger havde meget svært ved at blive voksen og havde fået café-livet ind med sutteflasken idet hans mor havde arbejdet som servitrice på een af de første moderne københavnske caféer, Café Sommersko.
Faderen så Mads Holger egentlig aldrig, og onkel Mikkel, der tjente som forbillede i barndommen, begik selvmord som 33-årig. Nogle år senere hængte Mads Holgers far sig i sin celle i Göteborg efter bevidst at have smittet en række kvinder med aids.
Bogfiaskoer og valgnederlag koblet med en evig rastløshed samt en mængde forliste forhold forstærkede alkoholismen. De store religiøse spørgsmål optog ham i stadig højere grad, men håbløsheden lyste efterhånden også ud af ham.
Selvmordet kom dog som en overraskelse for mange.
Man fornemmer, at Mads Holger var andet og mere end den professionelle og private skuffelse, som han så sig selv som. At han kunne skriver klummer og var sylespids i sin analyse af verdens dårskab, forhindrede ham ikke i at være handlingslammet på det personlige plan.
Pippi Olivia Nørgaard Skov skulle måske have fået en anden til at speake filmen, for hende pivede stemmeføring bliver lidt for belastende undervejs. Men filmen har heldigvis forsonende elementer, og kommer godt rundt om kompleksiteten i Mads Holgers personlighed. VI må håbe, at den også som terapi har haft en vis virkning.
