★★★★★☆
– Christan Lollikes politiske teater
af
Birgitte Dam
Forlaget Frydenlund
Skal teater være provokerende og politisk? Ikke partout. Det kan nemlig være så meget
andet. Men hvis teater endelig skal spidde og hudflette tidens politiske strømninger, så er
et godt sted at starte ved den danske dramatiker Christian Lollike.
Inden for de seneste århar han markeret sig som en ener og fornyer af dansk teater. For tiden kan man
eksempelvis opleve hans dristige opsætning af Oehlenschlägers "Aladdin", der af cphculture.dk blev kaldt for en forestilling, der på særdeles bramfri og respektløs facon nok skal dele vandene.
Provokationen løber som en tydelig understrøm gennem alle Lollikes værker. Det indtryk efterlades man klart med, hvis man læser den velskrevne og
veltilrettelagte bog SCENEKUNST PÅ KANTEN af Birgitte Dam.
Det er ikke en traditionel portrætbog, som det bugner af for tiden. Derimod kaster den lys over fem forskellige forestillinger som Lollike har skabt som dramatiker og instruktør eller begge dele i 2010erne. Det drejer sig om "Manifest 2083", "Skakten", "All My Dreams Come True", "Living Dead";. I forordet skriver Dam, at Lollike har en etisk hensigt med sit teater: Det skal analysere samfundet og skabe debat.
Det lyder tilnærmelsesvis som noget Georg Brandes har formuleret. Så langt trækker bogen ikke
linjer tilbage, men arven fra det moderne gennembrud fra slutningen af 1800-tallet er nok
ikke så fjern endda. Til gengæld er bogen fyldt med spændende sidespor tilbetydningsfulde teaterbegivenheder i det 20. århundrede.
Til daglig er Lollike leder af teatret Sort/Hvid i Kødbyen. Han mener, at kunsten skal være
politisk, hvilket han har demonstreret gennem flere eksperimenterende hybridforestillinger.
Lollike debuterede i 2002. Det var i en periode, der lå i forlængelse af et veritabelt boom for dansk dramatik i 1990erne.
Hvis man kort skal indkapsle Lollikes sigte med sit kunstneriske virke, så ønsker han ikke at udtrykke faste meninger, hvilkethan udtrykker således: "Jeg hader værker, hvor man mærker afsenderens moralske ståsted med det samme".
Bogen plæderer overbevisende for, at Lollikes stykker befinder sig inden for det, der kan
betegnes som postdramatisk teater. Kendetegnende for denne udtryksform er et opgør med traditionel handling, illusion og psykologisk realistiske karakterer. Et eksempel på dette kan findes helt tilbage til Bertolt Brecht, Vsevolod Meyerhold og Antonin Artaud.
Lollike har selv prøvet kræfter med denne teaterform. ;Det normale liv". I et
andet afsnit redegør Dam for Lollikes slægtskab med, hvad hun kalder for performativitet
og henviser til en performance som "The Provocateur"
Som nævnt er bogens fokus på fem stykker. Hvert af dem behandles på kyndig vis. Både optakten og opførelserne bliver detaljeret beskrevet.
De etiske komplikationer diskuteres i forbindelse med "Manifest 2083";, der portrætterer den norske massemorder Breivik. Herudover behandles et andet kradsbørstigt emne i det avantgardistiske stykke ”Skakten”,der skildrer tre unge turisters rejse til Dresden og deres refleksioner omkring 2.
Verdenskrig.
En andet interessant forestilling, der omtales, er den tværæstetiske forestilling ”I føling”, der går helt tæt på Afghanistan krigens ofre. Således medvirker krigsveteraner med svære legemsbeskadigelser. Resultatet er ifølge Dam et stykke med stor tragisk
patos og følelsesmæssig intensitet.
SCENEKUNST PÅ KANTEN er ikke kun begavet formidlet, men ligeledes rig på illustrationer. Gamle arkivbilleder af Meyerholds stiliserede figurer fra 1920’erne og flotte farvebilleder af samtidsforestillinger supplerer fint teksten.
Samlet set er der tale omen uomgængelig udgivelse til alle, der interesserer sig for teater og gerne vil vide lidt mereom dansk teaters grænsesprængende enfant terrible Christian Lollike.
(Gæsteanmelder Niels Roe)
