– EN JACQUES BREL-CABARET
★★★★★☆
Bogense kan ikke blot bryste sig af at være en af Danmarks hyggeligste købstæder, men har også et attraktivt kulturliv på flere fronter. Nede ved havnen ligger "Støberiet", to tidligere fabrikshaller, som den dynamiske Finn Gramvad har omdannet til kulturhus, og i Adelgade finder man Café 44, hvor baglokalet på forunderlig vis fungerer som intim teatersal med små borde og den helt rigtige cabaret-stemning.
Sommercabareten i Bogense har rødder helt tilbage til 1992, hvor den blev til på initiativ af Agnethe Bjørn og hvor den i dag forvaltes af Ejnar Gensø. Man gør klogt i at komme i god tid, så man har tid til at bese de mange skønne antikviteter, der er til salg i forlokalerne og nyde en øl i baren.
Årets sommercabaret har titlen DRØMMEN OM JACQUES – EN JACQUES BREL-CABARET, og passer perfekt til det hyggelige teaterrum i Café 44. På scenen står Birgitte Simonsen og Anders Gjellerup Koch og de to klæder hinanden.
Birgitte Simonsen er tilmed også cabaretens idekvinde og manuskriptforfatter, og måske derfor var nerverne ekstra på højkant på premiereaftenen? I al fald sad teksterne på premiereaftenen endnu ikke som de skulle, men med Kurt Dreyer som hjælpsom iscenesætter, Anders Gjellerup Kock som en kærlig medspiller og Ulf Starup som lydhør akkompagnatør nåede vi alligevel til vejs ende.
"Drømmen om Jacques – en Jacques Brel Cabaret" minder os om, hvilken gudsbenådet sangskriver, at Jacques Brel var.
Anders Gjellerup Koch charmerer, når han med længsel i stemmen synger om sin elskede "Madelaine", der længe lader ham stå i regnen som en mandlig Elga Olga på "Solitudevej". Morsom er han også, når han fabulerer over, hvordan man myrder sin kones ven. Og så kan han jo synge!
Birgitte Simonsen får i sine bedste øjeblikke heldigvis vist os, hvilken formidabel kunstner hun kan være. Sangene om menneskene i "Amsterdam" giver hun en lidenskab og en usminket råhed, der understreger, at hendes dramatiske format er helt intakt, og hun rummer både saft og sødme, når hun uddeler "bonbons" til mere end een mand.
Hendes afsluttende solo, Jacques Brels velnok mest uforglemmelige vise "Du må ikke gå" ("Ne me quitte pas"), er intet mindre end rystende. Med bristede illusioner, hudløs ærlig og en nøgen sjæl ser hun frem for sig med et udtryk, man kun finder hos mennesker, der har afsøgt sindets mest dystre kroge. Det er mesterlig cabaret-kunst. Lige midt i Bogense i Café 44.
(Michael Søby)
