KUSSESUMPEN

★★☆☆☆☆

Bag den frastødende titel finder man 4 højråbende kvinder i hvidt undertøj. De kæfter op om deres seksuelle erfaringer og fantasier i en time på Teatret ved Sorte Hest. Momentvis morsomt men også uhyre trættende.

Der var tydeligvis dem blandt publikum, der fandt det frigørende. Men også andre, der fandt den generelle sprogtone belastende – ja ligefrem fornedrende. Ligesom når mandlige stand-uppere kun taler om deres eget sexliv. At kvinderne tilsynelandende alle drømme om en mand, selvom de sådan set har det "godt nok" som singler, gør kun ondt værre.

De fire medvirkende er sådan set kapable nok og med en vis komisk timing, men da forestillingens udgangspunkt er en blog om bl.a. tabubelagte seksuelle drifter, ridder de som de selv har sadlet. Og det kan Camilie Sieling Langdals relativt dynamiske iscenesættelse ikke ændre ved.

(Michael Søby)