★★★☆☆☆
"Sikke dog nogle smukke blå øjne du har" Den mærkværdige performance-kunstner Claus Beck-Nielsen er tilbage på S/H, denne gang under kunstnernavnet Madame Nielsen, og dermed bør ingen blandt publikum vide sig sikker.
Den bizarre kønsforvirrede fremtoning får os til at gisne om, hvorvidt dette væsen mon er en krydsning mellem grauballemanden og den aldrende Karen Blixen?
Vi får en meget omstændelig livshistorie om en lillle hvid pige, der fantaserer om børnesangeren Lille Bo (ham med "Jeg har set en rigtig negermand"), og klæder sig ud som sort i håb om at kunne få Lille Bo og andre til at fatte en mere kompliceret farveskala.
Vi får i tilgift en række lidet opløftende sange trøsteløst fremført af Madame Nielsen med pivestemme. Traditionen tro smides alt tøjet – men denne gang med den ekstra effekt, at den nøgne tynde krop i bogstaveligste forstand bliver farvet chokoladebrun.
Hele herligheden er naturligvis også alt for langt, og alligevel kan man ikke frasige Madame Nielsen en vis fascinationskraft.
En annonce for forestillingen er flere gange blevet fjernet fra facebook, men titlen WHITE NIGGER BLACK MADONNA bør nu ikke skræmme folk væk i sig selv. For i sidste ende er det jo øjnene, der ser, som afgører, hvem og hvad der er racistisk.
(Michael Søby)
