★★★★☆☆
Flygtningespørgsmålet kommer pludselig helt tæt på for beboerne i en forsømt boligblok, da viceværten (Jesper Hyldegaard) pludselig installerer 13 flygtningebørn i kælderetagen.
Beboerne nærer ingen ønsker om at få dem ind i deres stuer og en kontant donation kan det heller ikke blive til, men en håndfuld slik skal de da ha’!
Aleksa Okanovics ikke helt egale men skævt morsomme og ret dristige stykke har flere vittige pointer med hensyn til os dansker og vores dobbeltmoral.
I Lene Skytts trøstesløse iscenesættelse bliver boligbloggen et minisamfund, hvor alle karakterer står lyslevende foran os – godt hjulpet af flere gode spillere.
Ingen kan se så livstræt ud som Ditte Gråbøl, og hendes opgivende øjne rækker langt ud over komediegenren med deres dramatiske dybde. På lignende vis bliver Jesper Hyldegaard med hele sit tunge kropssprog et talerør for alle de mænd, der bare har ladet stå stil, mens tilværelsen overhalede dem indenom.
Forestillingen byder også på et velkomment gensyn med Kristian Ibler, der som ægtemand med angst for konens orgasmer søger en utraditionel løsning på sit problem. Der er vittigt gjort, men stadig med fornemmelse for, hvor det virkelig gør ondt.
Biljana Stojkoska er især overbevisende mod slutningen som flygtningepigen, der vender tilbage til den triste boligblok, som for en tid udgjorde hendes hjem.
VI HAR GJORT DET VI KUNNE virker mere relevant end mere helstøbte forestillinger, fordi den får os til at tænke og tale. Ja, måske endda handle?
