★★★☆☆☆
4 nøgne mennesker – to af hvert køn – står på Dansekapellets scene med hovederne i plastikposer. Et formidabelt stærkt billede af mennesker, der har mistet alt og ikke ønsker at leve mere.
Vi er i en forunderlig abstrakt tidløs verden skabt af fotografen Peter Morten Abrahamsen og koreografen koreograf Edhem Jesenković i samarbejde med Bora Bora. En verden befolket med et hav af vibrerende udtryksløse hvide hoveder, der belaster hvadenten de ser på eller ser væk. De er der bare – og lader sig ikke kommunikere med.
Vi mærker frustationerne i de fire veltrænede danseres spændte kroppe. Edhem Jesenković får også afmagten med, når danserne en sjælden gang mødes med hinandens kroppe.
Så vidt så godt.
Men forestillingen lukker sig desværre også om sig selv, og bliver undervejs et lidt for fortænkt eksperiment, der ikke får kommunikeret nok med sit publikum. Synd for det vrimler med fine koreografiske detaljer i en flot lyssætning tilsat en spændende futuristisk lydkulisse. SYMMETRIC ARGUMENTS får dog stadig sværere ved at leve op til de ekspressive udtryk i starten.
Heldigvis formår de fire forrygende dansere (Merete Hersvik, Thais Hvid, Paul Pui Wo Lee og Nuria Gui Sagarra) at fænge og fængsle, så SYMMETRIC ARGUMENTS alligevel ender som en form for sejr, som man ikke fortryder, at man har været vidne til.
