★★★★☆☆
I I de nydelige omgivelser i bunden af Kongens Have (nær udgangen overfor Statens Museum for Kunst) byder det lille teaterselskab Brændende Kærlighed på endnu en pudseløjerlig forestilling med et strejf af poesi.
Titlen MIDDELTON refererer til efternavnet på et såre middelmådigt menneske, men er også navnet på en fiktiv stationsby (ikke at forveksle med "Middleton"). Her bor MIDDELTON med sin kone og lever et trivielt (arbejds-)liv med kedelige rutiner og triste vaner. Men en dag introduceres han for en bevægelig robot, der snart viser sig at være rigtig dygtig. Faktisk så dygtig, at den overtager MIDDELTONs job.
Inspirationen synes hentet både fra Charles Chaplin, Jacques Tati og Star Wars, og scenografen Henriette Drejer får maksimalt ud af næsten ingenting.
Både Jens Kløft og især Line Svendsen morer undervejs i Bodil El Jørgensen stilsikre iscenesættelse, men stjernen er i år svenskeren Glenn Ziqver Xavier, der virker næsten uhyggelige overbevisende som menneskelig robot. Hans bevidst mekaniske kropssprog er krydret med humoristiske overraskelser, og så laver han samtidig en eminent lydkulisse, der låner en forbløffende autenticitet til bevægelserne. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at man gør klogt i at kigge forbi MIDDELTON, når vejret tillader det.
