★★★★☆☆
"I skal forestille jer, at I er fluer på væggen".
Vi står i Aarhus Teaters foyer til de små scener, og er er ved hjælp af farver blevet inddelt i grupper på maks. 8 personer med hver sin guide, der giver os en lille intro. Vi følger nu guiden rundt på teatret, hvor vi ser nogle scener udspille sig – fra før første læseprøve og frem til premierefesten.
Hver gruppe fokuserer på en af de fem skuespillere eller instruktøren af den fiktive forestilling, som vi følger fra sidelinien. Stykket, de prøver på, er intet mindre end Edward Albees mesterværk "Hvem er bange for Virginia Wolf?", og det bliver meget snart tydeligt, at instruktørens visioner ikke stemmer overrens med skuespillernes, der heller ikke kommer for godt ud af det med hinanden.
Kim Veisgaard er den trætte veteranskuespiller, der skal spille stykkets mandlige hovedrolle George, og som bare ikke orker mere ævl. Inge Sofie Skovbo har rollen som divaen, der kæmper for at bevare sin sunde fornuft som følge af sygdom, og som længes efter bare at spille Martha, som den står beskrevet fra Albees side.
Mikkel Becker Hilgart agerer et selvoptaget ungt talent, der skal spille birollen Nick – tilsyneladende uden respekt for sine ældre kolleger. Anne Plauborg er hans åh så åbne kvindelige medspiller, der efterhånden bliver så bleg i sin fremstilling af birollefiguren Honey, at instruktøren (Anders Baggesen) overvejer at skifte hende ud med teaterskoleeleven Anna-Sofie Fredslund. Sidstnævnt var ellers kun tiltænkt en noget tvivlsom opgave: Som fiktivt dødt barn!
Magnus Iuel Berg er forfatter til teksten efter ide af Sargun Oshara, der så har bearbejdet og iscenesat den som vandreforestilling. Der levnes ikke megen tid til at fordybe sig i billeder og malerier fra teatrets glorværdige fortid undervejs, men man kommer til gengæld tæt på en teaterproces af den mere forfærdende slags. Så tæt, at man frygter at fluen ved et uheld får sig et ordenligt smæk, når trængsler mellem skuespillere og instruktør får decideret fysisk karakter.
Man mærker, at en vis viden om teater som arbejdsform ligger til grund for forestillingen, og fornemmer en større kærlighed til skuespillerne end til instruktørrollen. PREMIERE vil dog især appellerer til folk med kendskab til og interesse for teater som fag – trods en vis umiddelbar lethed i skildringen af dramatik på afveje.
