★★★★☆☆
Maleren Paul Cézanne og forfatteren Emile Zola var venner det meste af livet, og det har filmveteranen Danièle Thompson skrevet og instrueret en film om.
Man forføres let af tidsbilledet og Thompson har da også to solide skuespillere i hovedrollerne, men er det nok?
Thompson forsøger at give det biografiske materiale en vis dynamik ved at springe frem og tilbage i tiden, men denne collageform virker ofte forvirrende og bliver i længden til irritation.
Emile Zola portrætteres af Guillaume Canet som lidt af en stivstikker, der til dels svigter sine idealer – eller i al fald sine rødder. Omvendt bliver Guillaume Gallienne næsten for frastødende som Cézanne med sin aggressive fremfærd i tide og utide. Interessante bud bestemt, men ikke de definitive kunstnerportrætter, som vi kender fra mesterlige film som "Camille Claudel", "Van Gogh" og "Séraphine".
Blandt birolleskuespillerne glæder man sig over Alice Pol, der et livligt indslag som Zolas hustru, og som Cézannes mor ses den stilsikre Sabine Azéma, der fik sit gennembrud i en andet kostumedrama, nemlig Bertrand Taverniers "En søndag på landet".
Filmveteranen Danièle Thompson udnytter smukt de betagende naturscenerier i Cézannes elskede Aix. Der er desuden kælet for kulisser og kostumer, så det er en fryd.
Den iørefaldende underlægningsmusik gør det tilmed lettere at sluge filmens talrige skænderier. Man havde dog foretrukket flere samtaler, der tydeliggjorde hvad de to mænd egentlig havde til fælles ud over barndomsminderne.
CÉZANNE OG ZOLA har dog alle hovedingredienserne til at blive en pæn biografsucces. Men man føler sig overbevist om, at hverken Paul Cézanne eller Emile Zola ville have brudt sig om Danièle Thompsons skønmaleri.
