★★☆☆☆☆
En ung pige sidder i et tomt kvadrat-skelet, hvor kun bagsiden er forsynet med et stykke tyndt plastik. Her reflekteres skygger og billeder, mens vi overvældes af ord. Vi aner et lettere teenageagtigt univers, hvor smerten ved at have mistet sin mødom kvæles af replikker som "Kærlighed drikker Cola" eller noget i den retning.
Tomas Lagermand Lundme ordskvaller vil muligvis gøre lykke i en teenagepiges poesibog, men punkterer de lyriske tiltag i Tali Rázgas koreografi. Man ærgrer sig over, at ordene ikke er blevet omsat til bevægelser fremfor at lade nogle dansere, der tydeligvis ikke er skuespillere, kæmpe med en masse replikker.
Fie Dam Mygind. Søren Linding Urup og Anne Nyboe fremstår ellers sympatiske, men selv ikke som dansere formår de at fænge, når en kælen voice-over aflaster dem rent verbalt.
Og selvom SKYGGELAND skulle handle om en pige på en institution, der har overfaldet en mand, som svigtede hendes kærlighed, bliver det er postulat. Vi kan ikke mærke det, og for een gang skyld har turen til Dansehallerne været forgæves.
