af
Louise Zeuthen
Forlaget Gyldendal
★★★★★☆
Det er ikke mange danskere, om hvem man kan sige, at de både har sat sindene i kog og smeltet i ét med samtiden. Men hvis man endelig skulle pege på én, så ville forfatteren Suzanne Brøgger være et godt bud. Som ung i 1970’erne inkarnerede hun kvindernes frigørelseskamp med hendes provokatoriske facon og iscenesættende stil. Dels gennem hendes performances og dels gennem bøger og rejsereportager. Brøgger var her der og alle vegne. Med tiden gled Brøgger ud af offentlighedens søgelys og flyttede til landsbyen Løve i Nordsjælland, hvor hun senere fik mand og barn.
Nu vækkes Brøggers barndom og ungdom til live i den medrivende biografi med den fængende titel KRUKKE. Den er forfattet af Louise Zeuthen, der er lektor på Københavns Universitet. Bogen bevæger sig elegant mellem formidling og forskning og belyser en personlig historie og en højspændt periode i den nyere danmarkshistorie. Undervejs er Zeuthen både meddigtende, kommenterende og analyserende. Kort sagt er KRUKKE et must for læsere, der har levet samtidig med Brøgger, men ligeledes vil den være en stor læseoplevelse for yngre læsere.
Det personlige stof har aldrig været fremmed for Brøgger. Således stillede hun 10 flyttekasser med dagbøger og breve fra 40 år til rådighed og gav Zeuthen frie hænder. Kun én klausul var der. At bogen skulle slutte netop der, hvor myten ophører. Derfor er Brøggers liv efter de 40 med mand, barn og et forfatterskab et ubelyst kapitel i KRUKKE. Bogen er inddelt i tematiske afsnit af større eller mindre omfang. Den første del af bogen er viet to centrale skikkelser: Brøggers sindslidende mor og diplomaten Philippe Baude, som hun møder i Bangkok som 15-årig. Andre afsnit handler om tilblivelsen af den første bog, ”Fri os fra kærligheden” og Brøggers udsvævende liv i København i slutningen af 1960’erne, der er fyldt med forelskelser og fortvivlelse.
I afsnittet ’Mor’ får læseren et indblik i Brøggers barndom, der er præget af en psykisk ustabil mor. Ikke nok med det så efterlades Brøgger med ansvaret for hendes andre søskende. Alligevel fornemmer man ømhed for moren, der har et kulturelt udsyn. Tydeligst fornemmer man dog en selvstændig ung kvinde træde frem i lyset samt hendes egen nedbrydning af troen på en kernefamilie som en urokkelig bastion. Senere skulle kernefamilien da også blive én af Brøggers prygelknaber. Forfatterskabet grundlægges bogstavelig talt på ruinerne af den forliste familie, som Zeuthen beskriver det.
Et andet kapitel, ’Den franske forbindelse’, er helliget Brøggers forbindelse med den franske diplomat Phillippe Baude, der øjner en filosofisk og seksuel protege i Brøgger. De indleder en korrespondance, der varer i 24 år. Det er Baudes håb og ønske, at Brøgger kan udleve hans idéer og sørge for at bære ”den seksuelle fakkel” frem for folket. Et mester/elev-forhold om man vil, hvor Baude er den forførende Don-Juan skikkelse, der kan gøre Brøgger til kærligheden og erotikkens frontkæmper samt sætte hende på intime prøvelser i deres indbyrdes forførelsesleg. Kritisk set bliver dette afsnit for langt. Der går simpelthen for meget forskning i det, og formidlingen udadtil forsvinder. De mange saftige brevvekslinger er umiddelbart pirrende, men de henfalder også til halvslatne pikanterier.
Ret beset betyder en krukke en skabagtig eller affekteret person – ofte anvendt om en skuespillerinde. Egentlig er det både rammende og misvisende, når det kommer til Brøgger. Ingen tvivl om hun skaber sig, men der ikke tale om en hul optræden eller en tom gestus. Bogens beskrivelser giver et indtryk af stor integritet, klangbund, indføling, åndrighed og et skær af mystik over Brøggers opstigning og nedstigning fra den offentlige tribune. Brøgger står retfærdigvis ikke kun tilbage som én af de vigtigste stemmer fra 1970’erne, men som mange vil vide ligeledes en uundværlig debattør i dagens Danmark, hvilket må afføde udelt respekt. Tilbage er blot at tilføje at Zeuthens prægtige og læseværdige bog bør nyde stor udbredelse blandt læsere såvel unge som gamle.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
