★★★☆☆☆
Mel Gibsons bedste film som instruktør vedbliver at være gennembrudsfilmen "Manden uden ansigt". Siden har helliget sig opulente storfilm, hvor fryden ved at skildre blodudgydelser af enhver art kombineres med banal romantisk og gammeldags æstetik.
HACKSAW RIDGE er endnu en af slagsen – og tilmed blandt de mest hykleriske, fordi den forgiver at handle om en pacifist, men samtidig bruger den sidste tredjedel af filmen på at svælge i en blodrus tilsat overdrevne lydeffekter og usmagelige slow-motion billeder.
I spidsen som den idealistiske bonderøv Desmond T. Doss ses den nuttede Andrew Garfield i en veloplagt præstation. Hans udkårne spilles yndigt af Teresa Palmer, der ikke kan gøre for, at filmens første tredjedel ligner amerikansk Morten Korch og at kvinderollerne i Mel Gibson-film altid ender i banaliteter.
Gibson har heldigvis hyret flere af sine landsmænd til gode biroller bl.a. Sam Worthington, der agerer Kaptajn Glover og Rachel Griffith, der spiller Desmonds mor. Mest bemærkelsesværdig er dog Hugo Weaving (som vi netop har nydt i en helt anden type rolle i "The Dressmaker") som den alkoholiske fader, der gemmer på mange indre dæmoner.
I filmens midterpassage, der omhandler Desmonds millitærtjeneste under 2. verdenskrig, går der næsten "Soldaterkammerater" i filmen under ledelse af Vince Vaughn, der i forsøget på at udfylde en karakterrolle forbliver en sjov udgave af sig selv.
Det afsluttende krigsdrama hører blandt de mest brutale og belastende, vi endnu har set, og matyriet Gibson kan ikke dy sig for at ophøje filmens centrale karakter til slags Jesus-figur – som så ofte før.
Tilbage står et storladent uforløst skæbnedrama efterfulgt af den sædvanlige montage af interviews med virkelighedens mænd, der alle bevidner, at hvad vi har set er sandt. Hvad det naturligvis kun er indtil en vis grad.
