★★★★☆☆
På vesterbro ligger familieteatret Zeppelin, der står bag en række af de senere års væsentligste børneforestillinger som f.eks. "1001 nat" og "Under Haadys skjold". Nu har de kastet sig ud i et ambitiøst sagndrama i dunkle omgivelser.
En gevaldig træstub, hvis rødder forgrener sig ud over scenen, danner udgangspunktet for Laura Rasmussens glimrende scenografi. Og pludselig myldrer det frem med ravne og harer, mærkværdige guder, et troldeagtigt barn samt andre groteske skabninger, som bærer den magiske dukkermager Rolf Søborg Hansens signatur.
Mie Brandt og Lene Skytt har sammen udarbejdet manuskriptet, der ganske vist forekommer for informationstungt i sit anslag, men som snart vækkes til live af en række interessante karakterer.
Mie Brandt tager sig selv af vølven Ebba, en birolle, som hun med sine sprøde røst gør til forestillingens dramatiske kraftcentrum. Når hun taler, så lytter vi.
Jens A. Kepny Kristensen og Anton Nikolaj Hjejle Øberg er hver på sin måde udmærkede som de to frostbrødre, Sune og Thorbjørn, og Amalie Lindegård ganske rørende som den lidt uheldige pige Liv.
En af kvaliteterne i historien er f.eks. hvordan vores sympati kan skifte. For selv helte kan opfører sig ondskabsfuldt og selv skurke kan man få ondt af. Så bærer man gerne over med en fortællemæssig svagere sidste del og den noget forhastede slutning. Vi føler os nemlig godt underholdt og interesserer os for den lille familie af nordboere, der udgør kernen i FROSTBRØDRE.
Iscenesætter Lene Skytt får skabt et eventyrligt univers, hvor både lyd og lys støtter den forunderlige grundstemning. Man kan derfor roligt tage børn fra syv år og op med til forestillingen, men vil givet have gevinst af først at læse lidt med dem om den verden, som FROSTBRØDRE udspiller sig i.
