(med ny musik)
★★★☆☆☆
Jovist, PANSERKRYDSEREN POTEMKIN hører til blandt verdens umiskendelige filmmesterværker. Dens vekslen mellem velorkestrede store optrin og uforglemmelige nærbilleder af flotte sømænd, en gamle dame med skudhul i brillen og en barnevogn i rasende fart ned af Odessa-trappen. Sergei Eisensteins særlige montageteknik fejrer her triumfer, og med hans sans for nye tekniske landvindinger kan det meget vel være, at han havde budt en ny musikside velkommen.
Men god underlægningsmusik støtter uden at styre, og den nye score er så dominerende, at den stjæler opmærksomheden fra det, som den burde supplerer. Højt elektronisk musik med overdrevent brug af bas giver muligvis mening i fragtrummet på en panserkrydser, men ikke som revolutionsmusik ude på gaden. Kompositionerne kan i andre sammenhænge have deres musikalske kvaliteter, hvilket ikke ændrer på deres værdi som underlægningsmusik, og her ville man faktisk helst have været foruden.
Derfor bliver denne nye version af PANSERKRYDSEREN POTEMKIN en frustrerende og i sidste ende utilfredsstillende oplevelse.