★★★★☆☆
Den underfundige franske film HERMELINEN viser sig at være en charmant blanding af retssaldrama og kærlighedskomedie. På Venedig filmfestivalen løb den store franske skuespiller Fabrice Luchini med hovedrolleprisen og instruktøren Christian Vincent, der huskes for perlende dialog i intelligente film som "Diskretion en æressag" og "Adskillelsen", modtog manuskriptprisen. I foråret blev vor egen Sidse Babett Knudsen tilmed tildelt Det Franske Akademis fornemste hæder, César-prisen, for sin fortryllende birolleindsats i HERMELINEN.
Filmens titel refererer til det lidet flatterede øgenavn, som en streng dommer (Luchini) har fået af sine kollegaer. Dommeren imidlertid selv havnet i en sårbar situation, da hans kone har smidt ham ud af det hus, der står i hendes navn, samtidig med, at han skal håndtere en kompleks sag om drabet på et spædbarn.
Blandt vidnerne genkender han den kvindelige læge (Sidse Babett Knudsen), der engang hjalp ham på benene efter en ulykke, men som efterfølgende afviste at gå ud med ham. Dommeren vover at genoptage kontakten og de mødes diskret på en lille bistro, da privat kontakt mellem dommer og vidne ikke anses som tilrådelig.
HERMELINEN rummer en vidunderlig underspillet moden kærlighedshistorie, der nok i første omgang er hans, og man forstår sandelig godt, hvordan denne mand kan forelske sig i denne smukke afklarede kvinde, der med en stilfærdig humanisme både får indflydelse på retssagen og på dommeren.
Samspillet mellem Fabrice Luchini og Sidse Babett Knudsen er sublimt med et væld af fine deltajler fremfor store dramatiske turer. Om lægen ender med at gengælde hans hengivenhed eller blot giver ham en afsluttende nådegave, må man selv gå i biografen for at vurdere.
