★★★★★☆
Islandske Dagur Kári er uddannet på den danske filmskole, men hans film vedbliver heldigvis med at have en særegen underfundighed, der synes helt hans egen.
Vi bemærkede allerede hans sans for skæve eksistenser i gennembrudsfilmen "Noi Albinoi", og fortryllede os med den sort/hvide danske film "Voksne mennesker", hvor Bodil Jørgensen ved en fejl serverer Bacardi Breezers til en børnefødselsdag. Den stilfærdige amerikanske film "Det gode hjerte" gav Shakespeare-skuespilleren Brian Cox hans livs filmrolle.
Filmens orginaltitel "Fúsi" er navnet på en stærkt overvægtig midaldrende mand, der bor hjemme hos sin liderlig mor. Fúsi bliver mobbet på jobbet, men i dette som i alt andet vender han bare den anden kind til.
Moderen og dennes elsker ser egentlig gerne, at han flytter, og forærer ham et line-dance kursus i håb om, at han møder nogen. Han dumper da også ind i en ligefrem men også psykisk syg kvinde, og en ejendommelig relation udvikler sig mellem dem. En misforstået interesset fra en lille pige i ejendommen truer fremtiden, men måske har Fúsi allerede sat en udvikling igang, som han end ikke selv kan holde tilbage længere?
Spillet er eminent i samtlige roller, men allligevel fortjener Gunnar Jónsson at blive fremhævet for sin sørgmuntre præstation i filmens hovedrolle. Og under filmens sorte humor aner man både indsigt og dybde, men måske frem for alt empati. Det gode hjerte er stadig på spil.
