★★★☆☆☆
Juliane Fezers spillefilmsdebut MEERES STILLE viser sig at være et sært dragende psykologiske drama, der udfordrer sit publikum. Handlingen udspiller sig i et fjernt beliggende sommerhus, hvor fortid møder nutid med konsekvenser for den lille familie, som bor der.
Fezer har tydeligvis tillid til, at vi selv kan sammensætte brikkerne til puslespillet, men sørger samtidig for, at vi ikke får alt at vide. Derved bevares det mystike og gådefulde, men man risikerer også at hægte publikum af undervejs.
MEERES STILLE fremstår som en frysende kold filmoplevelse, og dens største kvaliteter ligger i danske Charlotte Muncks hovedrollepræstation. Rollen kræver blandt andet, at hun skal tale et fejlfrit tysk, og Munck yder også på den front en mesterlig indsats,
Fezer giver os filmen igennem små hints – også musikalske – der antyder en sammenhæng, men hvornår brikkerne falder på plads er op til den enkelte. Vi aner anstrøg af gyserelementer, men den uhyre selvbevidste kunstneriske fremstilling truer med at kvæle alt liv undervejs. Så selvom
MEERES STILLE kan betegnes som et konsekvent gennemført filmisk stilleben, vil det formodentlig frustrere flere end den vil fornøje. Men det kan der naturligvis også være en interessant pointe i at gøre.
