CABARET

★★★★★☆

Er CABARET verdens bedste musical? Den må i al fald være med i opløbet. Både musikalsk og dramatisk er værket i top, men det stiller også store krav til opsætningerne. Bob Fosses mesterlige multi Oscar-belønnede filmversion gør det ikke lettere, for hvordan lever man op til Liza Minnellis definive udgave af Sally Bowles? Det kan man ikke.

Man er nødsaget til at gå andre veje med karakteren og det forsøger Sofia Nolsøe også på Aarhus Teaters store scene. Præstationen synes at være i familie med Jessie Buckleys Olivier Award-belønnede præstation i den vilde rå udgave af CABARET, der spiller i Londons Westend. Men Sofia Nolsøe råber sig primært igennem sin udgave af titelnummeret, og det er i grunden synd.

Så er Simon Mathew mere velsyngende i rollen som den dekadente konferencier, tilsyneladende en krigsinvalid, der ender med at tage sig af dage. Eller er det bare en del af showet? Livet er jo, når alt kommer til alt, en cabaret.

Emil Prenter er ganske kær som relativt uskyldige Bryan, forfatteren Christopher Isherwoods alter ego. Men hvor filmudgaven lader ham indgå i et reelt trekantsdrama med en anden mand og en kvinde, reduceres hans homoseksualitet i denne version til en enkelt aftens snaveri med en fyr.

Anders Baggesen er ganske rørende som den naive godmodige grønthandler, og man forstår til fulde hans forelskelse i Fräulein Schneider, når man lytter til og ser på Ulla Henningsen. Selv når man næsten hver sæson i 30 år har set en opsætning af CABARET. føler man sig ganske overbevist om, at rollen som Fräulein Schneider aldrig har været fremført smukkere end af Ulla Henningsen.

Pludselig forstår vi for alvor det umulige dilemma denne kvinde står i. Skal hun opgive sin bejler eller sit levebrød? Ulla Henningsens sange bliver aftenens vigtigste – selv Ananas-duetten, der ikke var med i filmen og ofte udelades i sceneversionen. Her får den en ophøjet poesi, og vi indser, at Ulla Henningsen er forestillingens hjerte, der banker intenst i takt med tiden.

Scenografen Benjamin La Cour har givet forestillingen en virkelig lækker tidstypisk indpakning, og iscenesætter Niclas Bendixen samt koreografen Jesper Mechlenburg sørger for såvel nærvær i spillescenerne som tempo i danseoptrinene. Kapelmester Sascha Dupont og hendes boblende veloplagte orkester får musikken til at leve, og det er helt afgørende netop i CABARET.

Der er ikke blevet plads til alle Fred Ebb og John Kanders vidunderlige sange, men alle er fremragende. Så tag trygt en tur til i livets CABARET – og husk at give en ananas til din elskede, før det hele er forbi.

(Michael Søby)