SONITA

★★★★★☆

En af årets mest roste dokumentarfilm er SONITA, som Cinemateket har på programmet ved en del visninger den kommende måned. Et godt valg, for filmen synes umiddelbar tilgængelig for et stort publikum og har samtidig en relevant historie at fortælle.

For SONITA er beretningen om den afghanske pige, der fra sit eksil i Iran drømmer store drømme, alt imens hun og kammeraterne kæmper med en række store problemer. Det er ikke nemlig ualmindeligt, at piger med afghansk baggrund "sælges" til en ældre mand, da familien har brug for penge.

SONITA er kommet sig over flere traumatiske oplevelse i sit fødeland, og hendes kunstneriske evner ikke mindst som rapper synes at være på nippet til at blomstre. Så da nyheden om, at moderen har indgået en aftale om ægteskab med en mand i Afghanistan, for derved at sikre de nødvendige penge til SONITAs brors forestående bryllup, står SONITA – og filmens instruktør Rokhsareh Ghaemmaghami pludselig med ryggen mod muren.

Pigen SONITA går lige i hjertekuglen, og det fine ved Rokhsareh Ghaemmaghamis film er, at hun også har blik for andre piger og kvinders situation i den del af verden. Dertil kommer, at SONITAs sange forekommer aldeles fortrækkelige, og man tvivler i grunden ikke på, at hun får succes. Det fortjener filmen også, ikke mindst fordi den virker så helt igennem loyal overfor sin hovedperson.