★★☆☆☆☆
Flere filmfolk med Spike Lee i spidsen har brokket sig over. at ingen afroamerikanere var at finde blandt de Oscar-nominerede i hovedkategorierne. Dertil kan man sige, at flere var med i opløbet, men fik ikke stemmer nok.
Resultatet afspejler desværre, hvor få kvalitetsfilm med rod i afroamerikansk kultur, der produceres, og så længe at afroamerikanske filmfolk foretrækker at satse på film som FIFTY SHADES OF BLACK, skal man ikke forvente Oscar-nomineringer.
Marlon Wayans står selv anført som medproducent og medforfatter til FIFTY SHADES OF BLACK, en gumpetung parodi på det lumre men fade sexdrama "Fifty Shades of Grey", og Wayans har selv påtaget sig hovedrollen. Rent fysisk fremstår han mindst ligeså attraktiv som originalen (så længe Wayans beholder bukserne på), og hans kvindelige modspiller Kali Hawk synes tilmed mere talentfuld end Dakota Johnsons hårrejsende rædsomme præstation.
Men vulgariteterne er så groteske, at man måber af forundring. Pat og pikke i alle størrelser luftes, klamt undertøj klaskes op på væggen og håndklæder indsmurt i lort kyles rundt, alt blot for at more publikum. Alligevel grines der kun få gange, og mest som afværing.
For FIFTY SHADES OF BLACK er et frontalt angreb på al god smag, og med klodsede hug til den hvide verden. Om instruktøren Michael Tiddes er sort eller hvid er i grunden lige meget – for FIFTY SHADES OF BLACK er en unødigt dum film, der bekræfter en lang række fordomme omkring afroamerikansk kultur i forsøget på at aflive dem.
