SPECIALKLASSENS’ JEG GIR SHOW

★★★★☆☆

På Bremen Teater er det blevet Specialklassens’ tur til at sætte gang i lattermusklerne. Med inputs fra publikum som eneste hjælpemidler og musikalsk opbakning fra en kyndig pianist kaster tre dristige komikerer sig ud i de vildeste improvisationer.

Efter en lidt vissen start får vi en munter mini-musical om en glemsom panda. Det bliver snart klart, at de herrer Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard synger betydeligt bedre end diverse mere berømte stand-up’ere. Og det er faktisk i sangnumrene, at forestillingen fungerer allerbedst. En karrusel-improvisation virker derimod underligt anstrengt.

Efter pausen får forestillingen et løft, da to unge lesbiske piger bliver inviteret på scenen for at fortælle om deres møde ved en røde kors sommerlejr og en efterfølgende date (Dallevalles buffet!), hvorefter at fyrene giver deres let syrede version af disse møder. Men højdepunktet bliver nu, da Kasper D. Gattrup – årets talent ved TV Charlies revygalla for sin indsats i Revyperler – leverer diverse store pædagog-hits indenfor bl.a. glamrock- og danskpop.

En noir-historie fra Ystad havde også potentielle, men foldede sig ikke rigtig ud. Publikum elsker dog de tre gæve fyre, hvis charme også forekommer indlysende. Et show af denne type på timer og tyve minutter bliver ikke desto mindre for langt – selv med pause, og man kan med sindsro stramme op med mindst en halv time. Man så er vi også klar til endnu et besøg i specialklassen.