★★★★★☆
>
Bramstrup Gods på Fyn danner den helt rigtige ramme for en overdådig teaterkoncert om Carl Nielsen i et samarbejde med Baggårdsteatret og Mungo Park Kolding. Man skal dog ikke forvente klassiske versioner af Carl Nielsens udødelige toner, men snarere nogle ret syrede udgaver af Nielsens velkendte sange og kompositioner.
Koncerten er visuelt overvældende med blændende flot lys, der giver forestillingen et eventyrligt skær. Men også lydsiden fungerer forbløffende godt med en herlig kombination af Den Danske Strygekvartet og Dreamers’ Circus.
Blandt de mange stærke sangere glæder vi især over Rasmus Fruergaard, hvis storartede musical-stemme aldrig har aldrig lydt smukkere end i hans bevægende version af "Solen er så rød, mor" – som usikker soldat på vej i krig. Her smelter ordene sammen med det visuelle udtryk i en sublim symbiose, og bliver forestillingens utvetydige højdepunkt.
Andre steder i forestillingen virker det som om, at at instruktøren Lasse Bo Handberg i for høj grad glemmer teksterne og fortaber sig i billedeffekter. Og så hjælper det ikke, at effekterne er flotte, hvis man føler, at de forråder selve grundideen bag kompositionen.
Man havde også gerne undværet fødselsdagslagkagerne og cirkuspjankeriet – for det er, når man tager følelserne alvorligt, at Carl Nielsen-koncerten fungerer bedst. Som f.eks. i skildringen af forholdet mellem Carl og Anne-Marie. Maja Juhlin er tilbage i glansrollen som Carl Nielsens hustru, og selvom hun sangligt ikke slår til, så har hun forestillingens stærkeste dramatiske udtryk.
Bjarne Antonisen har ligeledes en betagende forundring i blikket, når han som den lille Carl med den røde ballon i hånden ser sig omkring. Mon ikke den aldrende Carl ville have delt denne forundring, hvis han havde overværet teaterkoncerten CARL?
