★★★★★☆
Den engelske dramatiker Ben Power væver på eleganteste vis William Shakespeares udødelige ord fra "Romeo og Julie" sammen med en bevægende nutidig historie om aktiv
dødshjælp. Der er naturligvis det lille teaterselskab Why Not Theatre, der igen har fundet et kvalitetskuespil, som Bådteatret nu søsætter på originalsproget.
Såvel stykket som Barry McKennas lydhøre iscenesættelse fungerer bedst i de dramatiske afsnit, mens komedieafsnittene kan virke en smule forcerede.
Begge skuespillere har hver på deres måde stor ære af forestillingen. Andrew Jeffers, der nok kendes mest for sine komiske pragtpræstationer i de årlige Crazy
Christmas Cabaret’er, får lejlighed til at bevise, at han ikke blot kan recitere Shakespeare, men også håndtere en stor og krævende dramatiske rolle. Man kan mene, at
han som type minder mere om Falstaff end om Romeo, og at de Shakespearske komedieroller ville klæde hans talent bedre, men han finder dog mange fine udtryk for den aldrende Romeos frustrationer over Julies dødskamp.
Vi forstår sandelig godt, hvorfor han forelskede sig i denne Julie, sådan som Sue Hansen-Styles spiller hende. En sprød, lækker og begavet kvinde, som man ikke kan tage afsked med. Men samtidig finder Sue Hansen-Styles en lang række smertefulde udtryk for Julies dødskamp, at vi også selv kommer til den konklusion, at hun fortjener at få fred.
Det Kongelige Teaters "Romeo og Julie" var muligvis mere imponerende i sit visuelle udtryk, men på Bådteatret får man alligevel meget ud af en seng og en havudsigt. Og i sidste ende røres vi mere af denne Romeo og Julie-variation, fordi døden her føles uundgålig.
